Andreas Dirksen er en succesfuld iværksætter og business angel og kendt som abonnementkongen. Han står bag flere hurtigtvoksende forretninger, der er abonnementbaserede, herunder den moderne bogklub Plusbog, der ruskede op i bogbranchen. Det er også historien om, hvordan man revolutionerer en branche, som man intet ved om, overlever at være en my fra at dø og får +10.000 medlemmer på få uger midt i Vild med Dans.
Andreas har hjulpet mere end 50 virksomheder med at skabe en succesfuld abonnementsforretning. I sine populære foredrag og workshops giver han råd og deler viden til både startups og milliardforretninger inden for alle brancher, både B2B og B2C. Han har desuden investeret i en række hurtigtvoksende startups inklusiv blandt andet RebuyBaby og Kreakassen, som han hjælper med at vokse med raketfart. Undervejs har Andreas fået Børsens Gazellepris, E-handelsprisen og er blevet optaget i Kraks Blå Bog.
Et foredrag med Andreas Dirksen giver dig:
- Fantastiske iværksætterhistorier og råd til hvordan man starter og udvikler en virksomhed
- Inspiration til alle som overvejer at gå abonnementsvejen
- Solide råd fra en mand med mange års hands-on erfaringer
Andreas udgav bogen Sign Up – sådan skaber du en succesfuld abonnementsforretning, som blev revet ned fra hylderne og udsolgt fra forlaget få dage efter udgivelsesdagen. Bogen har fået fremragende anmeldelser, indgår i pensum på en række uddannelser og er blevet en bestseller i Danmark. I bogen fortæller Andreas på underholdende vis og med masser af eksempler, hvordan man trin for trin skaber en succesfuld abonnementsforretning.
Udgangspunktet for Andreas´ arbejde med abonnementsmodeller er hans ekspertmodel ”Abonnementskonge-modellen”. Den viser med 20 simple trin, hvordan man udvikler, optimerer og skalerer en succesfuld abonnementsforretning. Herunder hvordan man prissætter sit medlemskab og skaber værdi for medlemmerne, rekrutterer og fastholder medlemmer samt skaber stor vækst.
Kombinationen af hans uddannelse som cand.oecon., mangeårige virke som succesfuld iværksætter og som forfatter gør, at Andreas formår at formidle strategiske perspektiver og udfordringer på en meget letforståelig og underholdende måde. Alle får viden og inspiration med hjem samt en række overraskende abonnementsøjenåbnere.
Se foredrag med Andreas Dirksen