Tlf. 35 11 21 31
Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenterTlf. 35 11 21 31
Foredragsholder og kursusleder om effektivitet, koncentrationsevne, overblik, ledelse og tidsstyring.
Forespørg nemt på pris og dato4.75 ud af 5 stjerner
"Fint og sprudlende, og med stor respekt for at folk er forskellige, så der blev præsenteret forskellige metoder. God introduktion hvor enkelte fik sit eget fokusområde; fed dag!"
Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.
Om Trine
Foredrag
Referencer
Artikler
Trine Kolding er landets førende ekspert i tid, effektivitet og fokus samt ophavskvinden til De tre tidstyper®. Hun brænder for tiden og ikke mindst for at hjælpe mennesker med at planlægge den bedre. Både tid og fokus er blandt vores moderne samfunds helt store ressourcemangler, og Trine ved præcist, hvad der skal til for at skabe mere af begge dele.
Livet som direktør, mor til tvillinger og forfatter gør, at Trine Kolding kender de udfordringer der følger med, når en travl hverdag skal hænge sammen. Siden 2000 har hun inspireret og rådgivet travle ledere og medarbejdere i at få det optimale ud af tiden. Sideløbende har hun skrevet otte anmelderroste bøger om emnet, hvoraf den nyeste hedder “FOKUS – sådan skaber du gode arbejdsbetingelser for din hjerne”. I dag er Trine Kolding mediernes foretrukne ekspert på området.
På baggrund af mere end 20 års erfaring deler Trine Kolding ud af sine bedste råd til at optimere din tid og skærpe dit fokus. Du får masser af konkrete værktøjer og metoder, der hjælper dig til at skabe gode arbejdsbetingelser, så du kan prioritere, planlægge og få tingene gjort og i sidste ende skabe større ro, mere overskud og en bedre balance i den travle hverdag.
Trine Kolding har uddannet sig på Danmarks Pædagogiske Universitet, Copenhagen Business School og er derudover proceskonsulent samt certificeret coach.
Har du tankemylder, svært ved at koncentrere dig om én ting ad gangen, og kæmper du med at fastholde fokus i dagligdagen? Hopper du ofte frem og tilbage mellem ideer, opgaver og aktiviteter? Er du træt af at lave overspringshandlinger, og får du sjældent gjort ting færdige? Så er denne workshop skabt til dig! Med udgangspunkt i Trine Koldings bog Fokus får du masser af inspiration, så du igen kan blive god til at fokusere.
Evnen til at fokusere er en kompetence, der skal trænes og vedligeholdes. På workshoppen får du værktøjer, tips og tricks og metoder til at:
Indhold
Varighed: 1,5 -3 timer efter aftale.
Var du typen, der skrev dansk stil natten før i skolen, eller afleverede du altid i god tid? Tidstyperne er udtryk for forskellige måder at forholde sig til tiden på, og din personlige tidstype er afgørende for, hvordan du planlægger og ikke mindst for, om planen holder eller ej.
Tidstypeuniverset består af De tre tidstyper®: tidsoptimisten, tidsrealisten og tidspessimisten. Når du kender din personlige tidstype, forstår du bedre, hvorfor du disponerer tiden, som du gør, og hvorfor samarbejdet glider lettere med nogle mennesker frem for andre. Du får også de bedste forudsætninger for at udnytte dine styrker og fokusere på udviklingsmulighederne.
Kend din tidstype®og få styr på planlægningen er et humoristisk og tankevækkende foredrag med masser af konkrete tips og værktøjer til at få styr på din planlægning i en hverdag, hvor tingene ofte går stærkt.
Dét får du til foredraget
Varighed: 2 timer.
Hverdagen er fuld af afbrydelser. Faktisk så mange, at det sommetider kan være vanskeligt at nå arbejdet i arbejdstiden! På workshoppen om håndtering af tidsrøvere og afbrydelser får du værktøjer og inspiration til, hvordan du kan blive en tidsstyrer og få større indflydelse på din arbejdsdag.
Dét får du på workshoppen
Varighed og form: 2-3 timer. Workshoppen er en blanding af korte oplæg, diskussion og arbejde med udvalgte værktøjer. Der forudsættes høj deltageraktivitet.
Du ved udmærket, at det er på høje tid at gå i gang med opgaven. Faktisk har du udskudt den så længe, at den er begyndt at haste, og den dårlige samvittighed gnaver. Alligevel kan du ikke komme i gang, før du lige har hentet kaffe, talt med kollegaen, flyttet lidt rundt på bunkerne på skrivebordet og tjekket mails. Kan du genkende situationen?
Eller måske har du et større oprydningsprojekt, du burde være gået i gang med for længst, men bare ikke orker. Alene tanken om det er uoverskuelig. Nogle opgaver har det med at vokse os over hovedet, andre giver os præstationsangst. Kedelige opgaver, svære opgaver, perfektionisme og opgaver uden klart formål er også typiske eksempler på, hvorfor vi laver overspringshandlinger.
En ting er sikkert: Jo længere tid du udskyder opgaven, jo værre bliver det, og jo mere tid spilder du! På workshoppen får du masser af strategier og inspiration til at droppe overspringshandlingerne og komme i gang med det samme.
Det får du på workshoppen
Varighed og form: 1-3 timer efter aftale. Workshoppen er en blanding af korte oplæg, diskussion og arbejde med udvalgte værktøjer. Der forudsættes høj deltageraktivitet.
Trine Koldings bog “Den effektive leder – succes med en 40 timers arbejdsuge” tager fat på en velkendt udfordring: Lederens arbejdstid. I bogen medvirker 20 ledere fra vidt forskellige brancher, herunder Maersk Line, Coloplast, CSC, Rosendahl Design Group og NCC, der alle har én ting til fælles: Arbejdstiden er max. 40 timer om ugen.
Emnet er kontroversielt, for mange steder er det næsten tabu for ledere at tælle arbejdstimer. Lederen er vel all in for the job?! Kan man overhovedet være en seriøs leder og samtidig “kun” arbejde 40 timer om ugen? Ja, det kan man – hvis man vil!
Foredraget henvender sig til alle ledere, der oplever udfordringer med at få tiden til at slå til. Du får indsigt i 10 træk, der karakteriserer effektive ledere, og vi går konkret til værks i form af udvalgte tips og metoder, der kan styrke din effektivitet i dagligdagen. Uanset om du ønsker at arbejde 40 timer, mere eller mindre.
Indhold
Målgruppe
Ledere, der ønsker at styrke deres effektivitet.
Varighed: 2 – 3 timer efter aftale
Det ER muligt at indfri kravene til effektivitet uden at bede medarbejderne om at løbe stærkere. Løsningen findes, og du får den serveret trin for trin i Trine Koldings nye casebog Effektive sammen.
Foredraget sætter fokus på, hvordan I sammen kan blive mere effektive i teamet/afdelingen uden at løbe stærkere. Trine Kolding viser dig, hvordan udvalgte ledere har succes med at styrke såvel effektiviteten som arbejdsglæden og motivationen blandt deres medarbejdere. Du får også et vigtigt indblik i, hvad medarbejderne lægger vægt på, når de skal arbejde med den fælles effektivitet.
Indhold
Målgruppe
Ledere, der ønsker at styrke den fælles effektivitet blandt medarbejderne.
Varighed: 1 ½ – 3 timer efter aftale.
20 procent af al mødetid er spild af tid, viser undersøgelser af mødekulturen i danske organisationer. Derfor er der rigtig god grund til med jævne mellemrum at give møderne et serviceeftersyn. Med få og enkle virkemidler er det muligt at:
Indhold
Varighed: 1-2 timer
Drukner jeres hverdag også i vasketøj, nullermænd og aftener, hvor I falder udmattede om på sofaen? Nu er hjælpen på vej!
I forlængelse af bøgerne Overskud i familien: 149 tips til mere familietid i hverdagen og Førstehjælp til travle børne familie: bedre balance i hverdagen holder Trine Kolding et åbenhjertigt og inspirerende foredrag med masser af idéer og fif til at spare masser af tid og skabe en nemmere og mere overskuelig dagligdag – lige til at tage med hjem og straks bruge i jeres egen familie.
Vil I have en nemmere hverdag? Dét får I:
Som mor til tvillinger på 16 år, direktør i egen kursusvirksomhed, forfatter og gift med en mand, der også er selvstændig, kender Trine Kolding om nogen til udfordringerne i at finde balancen mellem arbejdet og familielivet. I 21 år har hun undervist og rådgivet ledere, medarbejdere og børnefamilier i at få det optimale ud af deres tid. Trine har skrevet otte bøger om tid, senest ”FOKUS – sådan skaber du gode arbejdsbetingelser for din hjerne”.
Foredraget henvender sig primært til familier med børn i alderen 0-10 år.
Varighed: 1-3 timer, efter aftale.
Trine var meget klar og underholdende, jeg synes (jeg har spurgt flere og også nogle af dem, som sjældent er tilfredse) at vi fik en masse viden og samtidigt også stof til eftertanke og noget som vi kan arbejde videre på. Der er flere, der har kommenteret på, at de synes MED-udvalget havde brugt penge godt, da foredraget gav noget, der kan bruges i hverdagen.
Birgitte Knudsen
Fint og sprudlende, og med stor respekt for at folk er forskellige, så der blev præsenteret forskellige metoder. God introduktion hvor enkelte fik sit eget fokusområde; fed dag!
Else Libach Hansen
Der var mange positive reaktioner på foredraget. Trine har også en utrolig positiv og energigivende udstråling, som er med til at gøre foredraget interessant.
Steen Hessellund Povlsen
Trine Kolding var meget lyttende i forhold til målgruppen og ramte plet mange gange i løbet af de to timer.
Ergoterapeutuddannelsen
Trine er en eminent formidler, som griber alle sine tilhørere.
Thérèse Arnskjold
Trine Kolding er landets førende ekspert i effektivitet og planlægning og ophavskvinden til De tre tidstyper®. Hun brænder for tiden og ikke mindst for at hjælpe mennesker med at planlægge den bedre. Tid er et af vores moderne samfunds helt store ressourcemangler. For hvordan vælger vi hver især at udnytte den, og hvad kan vi gøre for at bruge den bedst muligt hver dag? Trine Kolding giver svarene.
1) Hvad er dit håb, at folk tager med sig fra dine foredrag?
Konkrete redskaber, tips og tricks samt inspiration til at skabe mere tid, overblik og overskud i en travl hverdag. Og troen på at personlig effektivitet og planlægning også bidrager til større arbejdsglæde.
2) Hvad er din bedste oplevelse som foredragsholder?
Der er mange! Jeg har vanskeligt ved at isolere én bestemt oplevelse. Generelt er de bedste oplevelser, når deltagere ringer eller skriver for at fortælle, hvor stor en forskel foredraget og redskaberne har gjort i deres arbejdsliv. Min motivation ligger i at kunne hjælpe ledere og medarbejdere til at skabe en effektiv hverdag med mere tid og overskud.
3) Hvordan forbereder du dig, når du skal ud at holde foredrag?
Den vigtigste del af forberedelsen er at tale med kunden og få indsigt i deres arbejdsdag, udfordringer i forhold til tid og effektivitet samt ønsker til indhold og udbytte af foredraget. Selv om den tidsmæssige udfordring er ens de fleste steder – der er flere opgaver, end tiden tillader – er der ofte nogle branchespecifikke eller organisatoriske præmisser, som er vigtige at kende til, så jeg kan skræddersy foredraget mest muligt.
4) Hvad oplever du af nye trends inden for personlig effektivitet og planlægning?
Trenden er ikke helt ny, da jeg allerede i 2007 begyndte at udvikle tidstypeuniverset, som består af tidsoptimisten, tidsrealisten og tidspessimisten. Men de sidste par år og særligt i forbindelse med, at jeg har udgivet en ny bog om tidsstyperne (”Kend din tidstype og få styr på planlægningen”, Gyldendal Business, 2016), har jeg mærket stor efterspørgsel efter viden om De tre tidstyper®.
Desuden oplever jeg, at flere og flere kæmper med overspringshandlinger og udskydelsesadfærd. Der er en direkte sammenhæng mellem, at vi i stigende grad bliver afbrudt i løbet af arbejdsdagen, og at mængden af overspringshandlinger vokser. Vi vænner os til at arbejde fragmenteret, og derfor bliver det vanskeligt at fastholde koncentration og fokus på den enkelte opgave. Vi udvikler hurtigt en adfærd, hvor vi springer fra den ene opgave til den anden, og dermed er der ikke langt til egentlige overspringshandlinger.
5) Har du 3 gode råd om personlig effektivitet og planlægning?
Øv dig i at være mere tidsrealistisk, når du planlægger: Jo mere realistisk du er, jo større er sandsynligheden for at nå i mål med de opgaver, du har planlagt.
Træn din koncentrationsmuskel: Evnen til at kunne fordybe sig i en opgave over længere tid er lige som en muskel, der skal trænes for at blive stærk. Hvis du konstant bliver afbrudt, bliver koncentrationsmusklen hurtigt slap. Så find ud af, hvordan du ind i mellem kan skaffe dig lidt uforstyrret tid.
Stil flere spørgsmål: I en travl hverdag med mange deadlines får vi ikke altid stillet opklarende eller undersøgende spørgsmål til en opgave. En hasteopgave bliver løst med det samme i stedet for at spørge: ”Hvornår skal du bruge den?”. Ikke alle hasteopgaver haster, når det kommer til stykket.
Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.